Det meste af mit liv har jeg følt mig disconnected, ensom, ikke tilstede i min krop og haft en følelse af ikke at høre til, jeg har haft depression og ikke haft lyst til at leve. Stress og spiseforstyrrelse er også udfordringer jeg kender til. Min krop, seksualitet og hjerte har været lukket. Tidligt i mit liv oplevede jeg separation, da jeg som nyfødt tilbragte en uge i kuvøse samt som 5 mdr. gammel var indlagt på sygehuset i 1½ måned. I 1970 kunne man ikke være indlagt med sit barn, så jeg lå alene uden mine forældre. Disse tidlige oplevelser sammen med andre chok og traumer i de tidlige barndomsår satte sig som blokeringer i krop og hjerte. Det gav mig flere overbevisninger bl.a. at jeg må klare det hele selv, ingen vil have mig og jeg er ikke noget værd.

Selv om en del af mig gav op tidligt, så blev jeg ved med at kæmpe og lede efter meningen uden for mig selv og oppe i mit hoved. Jeg kunne ikke mærke mig selv, jeg vidste ikke hvad jeg havde brug for og lyst til og hvor mine grænser var. Det gav store udfordringer i relationer og parforhold, og det gik rigtigt op for mig som voksen i 20’erne, at det var alt for smertefuldt og jeg var nødt til at søge hjælp. Det startede en lang rejse med terapi, udviklingskurser etc.

I 2010 skete der for alvor noget, hvor jeg fik en stor åbning, en slags ny fødsel og velkomst til livet. Nye dimensioner åbnede sig for mig ned i det fysiske, som jeg ikke havde oplevet før, og det er blevet meget udvidet siden da. Min rejse har først og fremmest handlet om at komme tilbage i min krop og få forløst blokeringer og traumer.

Mange forskellige tiltag og valg har hjulpet mig i min forvandling. Selvkærlighed og omsorg har været en stor del af det, og jeg har i processen lært at tage vare på mig selv og fylde mig selv op og ikke være afhængig af at andre gør det. At tage ansvar for hvad end der måtte dukke op på vejen, og arbejde med det som jeg blev ramt af følelsesmæssigt. Så stille og roligt er min selvtillid og selvværd vokset, og så begyndte mit hjerte at åbne op. Ro og langsomhed har været vigtige faktorer sammen med naturen, taknemmeligheden og bevidsthedstræning. Dertil kommer selvfølgelig min måde at tilgå udfordringer på og at jeg har brugt humoren rigtig meget. Det kræver tillid og slip af kontrol så man kan overgive sig til processen. Bøn og hengivelse til det som er større end mig har også spillet en stor rolle. Først for nogle år siden forstod jeg sådan indefra at jeg havde brug for tryghed og hvor vigtigt det er for mig. Nu føler jeg mig tryg i mig selv, har tillid til min egen dømmekraft og jeg bliver ikke så let påvirket af andre.

I dag føler jeg mig som en stærk feminin kvinde, der bærer mit indre barn. Ensomhed er ikke længere en del af mit liv, og jeg nærer stor kærlighed til mig selv og livet. Jeg er stadig i min udvikling og læring og det nyder jeg. At modtage livet og sige JA og lade mig guide af det og mit hjerte. Livet er fuldt af overraskelser, hver eneste dag om du vil.